Ven rundt – Øresund tur

Ohøj godtfolk og letmatroser.

Hvis I har lyst til en dejlig dag på vandet, tilbyder jeg at vi sammen sejler en tur rund om Ven og jeg lover at lære jer alt hvad jeg ved om at sejle undervejs. Det er altså ikke nødvendigt med erfaring og der er sjældent nogen der bliver søsyge på den tur. Det er en fin måde at blive introduceret til at sejle i sejlbåd på, eller få slebet rurerne af sejlerbenene af for de let øvede.

Det er en smuk tur med mulighed for at kaste anker undrevejs, og nyde frokosten i stilhed, eller få sig en dukket.

Vi mødes på vedbæk havn kl 9.00 (Der er mulighed for at blive hentet på Vedbæk station)
Efter introduktion til båden og et sikkerheds-brief sejler vi afsted rundt om Ven.

Vi kaster anker og spiser frokost undervejs. Jeg vil foreslå at hver deltager medbringer sin egen frokost. Der er køleskab og køkken ombord. Skipper drikker kun alkohol fri øl under sejlads, men der er ingen regler på det område for besætningen.

Turen slutter et sted mellem 16 og 19 alt efter vind og vejr. Det er muligt at blive og sove på båden hvis man vil med til Flakfortet dagen efter.

God vind!
Skipper Frederik

Dato

08 juli 2020

Tid

9:00 - 16:00

Pris

550 kr.

Gasternes sejlerfaringer

1) LANDKRABBE - Ingen sejlerfaring,
2) BEGYNDER - har en smule sejlerfaring,
3) ERFAREN - har duelighedsbevis og kan fungere som gast
København, Danmark

Sejlområde

København, Danmark

One thought on “Ven rundt – Øresund tur

  1. Jeg vil gerne med. Arbejder til dagligt som gymnasielærer.

    Mine forældre var landkrabber, men jeg længtes efter havet og har først fornylig (som temmelig voksen) opdaget, at man godt kan komme ud at sejle uden selv at eje en båd.

    Nyindmeldt i sejlskole og har været på vandet med min kusine et par gange.

    Læser op på søudtryk, øver knob via YouTube-videoer. Lærte at ro for to år siden. Tog som barn en del svømmemærker (tror jeg, det hed?).

    Skal med kusinen på minitogt fire dage 20.-24.7.

    Har købt redningsvest.

    Vil du give den gas og lære mig, hvad du orker, den 8.7, vil jeg blive meget taknemmelig!

Skriv et svar